MobilePay og Simpelt Regnskab

Det skal være nemt at betale

Jo lettere det er, at betale fakturaer, desto større er chancen for at få penge hurtigt. Derfor har vi lavet enkel integration med MobilePay i Simpelt Regnskab.

For at tilbyde MobilePay som betalingsmulighed skal du have MobilePay MyShop (erstatter MobilePay Business) og et særligt MobilePay-nummer. Du kan læse mere om og oprette MobilePay MyShop hos MobilePay.

Opsætning i Simpelt Regnskab

Når din MobilePay MyShop konto er oprettet, indtaster du blot dit MobilePay-nummer under Indstillinger, Firmaoplysninger.

Fakturaer oprettes som du plejer. Når du næste gang vil sende en faktura, kan du vælge at tilbyde MobilePay som betalingsmiddel.

Betaling via MobilePay

Når du aktiverer MobilePay på en faktura og sender den på mail, vil der i mailen være et link til betaling med MobilePay. Klikker kunden på linket fra mobiltelefon, åbner MobilePay appen automatisk. På computer vises en såkaldt QR-kode, som kan scannes med mobiltelefonen og derfra betales.

Når du modtager betaling, registrerer du det som sædvanlig på fakturaen. MobilePay MyShop tager et gebyr for at håndtere betalingen og det indtastes som en udgift uden moms.