Indtastning af Google AdWords
Forudbetaling
Når man annoncerer online med f.eks. Google Ads, trækker de ofte penge fra banken, når forbruget overstiger en given grænse. Indtil fakturaen modtages, skal det bogføres som et tilgodehavende, en forudbetaling.
Opret konto til AdWords
Du har brug for en konto til forudbetalingerne
- Vælg Indstillinger øverst på siden
- Tryk Kontoplan i listen til højre
- Klik på Ny konto og vælg Tilgodehavender som type
- Giv kontoen en titel, f.eks. "AdWords forudbetalinger" og sæt betalingsmiddel til Ja
- Tryk Gem
Nu er kontoen klar til brug og kan ses under Regnskab.
Registrer betaling
Når Google trækker penge, skal det registreres på den nye konto:
- Vælg Regnskab
- Klik på Manuelle indtastninger i højre side og tryk Ny indtastning
- Sæt dato til datoen hvor beløbet er hævet fra banken og udfyld beskrivelse, f.eks. "AdWords betaling"
- Konto sætter du til Bankkonto og modkonto til den nye konto AdWords forudbetalinger
- Beløbsfeltet ud for bank udfylder du med det hævede beløb (med et minus foran, bankens saldo bliver mindre).
- Tryk Gem
Nu er betalingen registreret som hævet fra banken. I regnskabet fremstår det som et tilgodehavende, fordi fakturaen endnu ikke er modtaget.
Bogfør regningen
Når fakturaen kommer, skal den bogføres
- Opret en ny udgift i en passende kategori, f.eks. Annoncer og reklamer
- Udfyld dato, beskrivelse og beløb som sædvanlig
- Betalt fra sætter du til den nye konto AdWords forudbetalinger
- Tryk Gem
Så er udgiften bogført i regnskabet og vil kunne ses i resultatopgørelsen. Tilgodehavendet på den nye konto er blevet mindre svarende til fakturabeløbet.
Regnskabsprogram med alt du skal bruge
Simpelt Regnskab giver dig et let og overskueligt regnskab, så du får mere tid til din forretning. Kun 139,- / måned ved årlig betaling.
Skabt til selvstændige
Simpelt Regnskab er lavet fra bunden med udgangspunkt i firmaer som dit, så der bliver mere tid til både dine kunder og dig selv.
Adgang til alt, overalt
Gratis support, indbygget momsafregning og årsregnskab. Gem bilag i skyen og send elektroniske fakturaer. Fra computer, mobil og tablet.