Funktioner Pris Hjælp Log ind

Nyheder fra Simpelt Regnskab

Et arkiv over opdateringer, nye funktioner og anden information.

Juni 2025

Lidt om sikkerhed

Vi tænker alle lidt mere på sikkerhed end for bare et par år siden. Det er også derfor vi løbende vurderer vores sikkerhedsniveau og periodisk gennemgår vores samarbejdspartnere og leverandører.

Vores arbejde med at blive D-mærket har hjulpet os til at være tydelige i vores nedskrevne procedurer for drift, sikkerhed og databehandling. Og vores politik med at fravælge sporing og overvågning begrænser vores kontakt med tvivlsomme virksomheder.

Vi har fået D-mærket igen

D-mærket er en mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse skabt af bl.a. Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk. Vi søgte om fornyelse og i foråret blev vi gentildelt D-mærket.

Vi valgte at søge D-mærket for at styrke vores mangeårige fokus på både sikkerhed og respekt for vore kunders data. Vi har altid kun indsamlet de oplysninger vi skal bruge og vi har fravalgt sporing og overvågning. D-mærket er en uafhængig bekræftelse af vores indsats og vi er stolte af at være Danmarks første D-mærkede regnskabsprogram.

Du kan se vores officielle D-mærke tildelingsbevis her og læse mere om D-mærket på www.d-mærket.dk.

Beskyt din konto

I januar fortalte vi om tofaktorgodkendelse. Det er en metode til ekstra sikring af din konto. Det kaldes også for totrinsbekræftelse, multifaktorgodkendelse og 2FA. Ideen er at det med tofaktorgodkendelse ikke er nok at kende adgangskoden men at man også skal have en bekræftelseskode for at kunne logge ind.

Du kan sikre dit regnskab med tofaktorgodkendelse ved at logge ind, klikke på dit firmanavn og vælge "Adgang". I højre side kan du aktivere tofaktorgodkendelse og ændre din adgangskode.

Her er fem overordnede råd til at sikre din konto:

  1. Lav et et langt kodeord. Vi anbefaler 12 tegn eller mere.
  2. Brug tilfældige tegn, store og små bogstaver og tal. Eller du kan bruge en sætning som kode.
  3. Koden skal være unik, en du ikke bruger andre steder.
  4. Brug en passwordmanager, altså en kodehuskerapp.
  5. Aktivér tofaktorgodkendelse.

Januar 2025

Bedre bankimport og sikkerhed

Det nye år er skudt i gang og vi vil gerne skrive lidt om noget af det, vi har arbejdet på sidste år. Her er lidt af det nye "rundt om" bogføringen.

Forbedret bankimport

Vi har opdateret afstemning med bank så det nu er muligt at hente posteringer med et enkelt klik. Som hidtil sker der ingen automatisk bogføring, så du bevarer kontrollen hele vejen og kan selv afgøre, hvordan evt. manglende posteringer i regnskabet skal bogføres.

Opsætning foregår gennem virksomheden GoCardless (de hjælper os med dataoverførsel fra bankerne). Simpelt Regnskab kan så hente posteringer fra den valgte bankkonto over en krypteret forbindelse. Det er stadig muligt at benytte den gamle metode med indlæsning af CSV-filer i stedet.

Bankafstemning er herudover justeret så den også kigger på saldo og automatisk skjuler dage hvor saldoen stemmer med regnskabet.

Vedhæft bilag ved bankafstemning

Bilag til udgifter og indtægter kan nu uploades mens indtastningen foretages og før indtastningen gemmes første gang. Det gør det lettere at tilføje bilag ved bankafstemning.

Momssatser og fradrag

Momsfradrag kan ikke længere sættes separat når et udgiftsbilag indtastes. I stedet vælges en momssats med et fastsat fradrag. Momssatser og momsfradrag kan tilpasses under Kontoplan i Indstillinger.

Bedre sikkerhed med tofaktorgodkendelse

Tofaktorgodkendelse er en metode til ekstra sikring af din konto. Det kaldes også for totrinsbekræftelse, multifaktorgodkendelse og 2FA. Ideen er at det med tofaktorgodkendelse ikke er nok at kende adgangskoden men at man også skal have en bekræftelseskode for at kunne logge ind.

Du kan sikre dit regnskab med tofaktorgodkendelse ved at logge ind, klikke på dit firmanavn og vælge "Adgang".

Januar 2024

Godkendt regnskabssystem

I november skrev vi om de kommende krav til regnskabssystemer og nu har vi modtaget vores registreringsbevis fra Erhvervsstyrelsen. Simpelt Regnskab er således godkendt som et digitalt standard bogføringssystem med registringsnummer fob222830. Du kan finde os på Erhvervsstyrelsens fortegnelse over registrerede bogføringssystemer. Selvom vi på forhånd levede op til mange af kravene, har det været et langt træk at nå hele vejen og vi er stolte af at være kommet i mål.

November 2023

Nyt i efteråret

Vi har haft travlt med at tilpasse Simpelt Regnskab så vi efterlever de kommende krav til regnskabssystemer. Vi har sendt vores ansøgning om godkendelse til Erhvervsstyrelsen og afventer nu certificering til 1. januar 2024.

Der er heldigvis også blevet tid til andre tilføjelser. Her er lidt af det, vi har arbejdet på.

Danmarks første D-mærkede regnskabsprogram

Vi har søgt om og er blevet tildelt D-mærket. Det betyder at vi opfylder D-mærkets krav til datasikkerhed, databeskyttelse og dataetik. D-mærket selv beskriver mærket sådan:

D-mærket tydeliggør hvilke virksomheder, der udviser digital ansvarlighed og giver dermed både forretningsværdi til virksomhederne, tryghed til forbrugere og kunder og skaber et stærkere digitalt Danmark.

Vi er rigtig glade for at vores prioritering af sikkerhed, ingen overvågning og begrænset indsamling af data anerkendes. Du kan se vores officielle D-mærke tildelingsbevis her og læse mere om D-mærket på www.d-mærket.dk.

Lettere momsindberetning

Vi har gjort det muligt at indberette moms automatisk til SKAT, så tallene fra den aktuelle momsperiode kan overføres med ganske få klik. Indberetningen skal stadig godkendes ved at logge ind på TastSelv og betalingen af momsen foregår også som hidtil.

Opsætning og efterfølgende momsindberetning sker fra linket Indberet til SKAT på den enkelte momsperiode.

Modtag elektroniske faktura

Du kan nu modtage elektroniske faktura direkte i regnskabsprogrammet ved at tilmelde din virksomhed til NemHandelsregistret. Dermed får dine kunder mulighed for at sende elektroniske faktura til dig via dit CVR nummer. Læs om tilmelding til Nemhandelsregisteret.

Begrænsning på afsendelse af e-faktura

Nogle af de kommende krav til regnskabssystemer indebærer udvidet e-faktura funktionalitet og derfor har vi skiftet det underliggende system. Det er lidt mere besværligt at sætte op men giver til gengæld flere muligheder.

Det medfører en omkostning pr. afsendt og modtaget faktura og den har vi foreløbig valgt at inkludere i den månedlige betaling for Simpelt Regnskab. For at holde lidt snor i udgiften, har vi indført en begrænsning på, hvor mange e-fakturaer du kan sende pr. måned. Grænsen er sat så de færreste vil blive berørt, men skulle det blive et problem, så tag kontakt til os.

Opdateret liste over underdatabehandlere

I forbindelse med opdateringen af funktionen til håndtering af e-faktura, har vi opdateret listen over godkendte underdatabehandlere. Sproom Solutions er tilføjet som underdatabehandler af e-faktura og adressen til Runbox Solutions er rettet. Se vores godkendte underdatabehandlere.

Det koster ikke noget at prøve

Opret en konto og få fuld adgang i 30 dage, uden binding eller forpligtelser. Når prøveperioden er slut, vælger du selv, om du ønsker at fortsætte.

Opret en konto og kom godt igang