Simpelt Regnskab har fået et nyt system til elektronisk fakturering. Det nye system giver flere muligheder, men skal aktiveres før brug. Det gøres fra linket e-faktura på siden Overblik. Efter opsætning er det også på denne side du finder dit e-faktura arkiv. Du kan se historik over dine afsendte e-fakturaer og tage stilling til modtagne.
Dit CVR nummer bliver brugt til at registere dig i e-faktureringssystemet. Derfor er det vigtigt at CVR nummeret er indtastet korrekt. Vi bruger din login email til at give besked om sendte og modtagne dokumenter. Derfor skal du sikre at din emailadresse er indtastet korrekt og at den fungerer.
Efter aktivering kan du sende fakturaer elektronisk til dine kunder, bl.a. EAN-fakturaer.
Hvis du har en eksisterende konto hos Sproom skal vi have ekstra godkendelse.
Du modtager derfor en mail fra Sproom og underskriftstjenesten Addo, hvor du skal godkende at Simpelt Regnskab må sende og modtage dokumenter på dine vegne.
Når du logger ind med MitID skal du huske at vælge din virksomhed i stedet for dig selv personligt. Der kan gå op til 5 minutter før vi modtager din accept. Herefter kan du sende elektroniske faktura.
Der er begrænsing på, hvor mange e-fakturaer du kan sende pr. måned, men grænsen er sat så de færreste vil blive berørt. Skulle det blive et problem, så tag kontakt til os.
Med det nye system er det også muligt at modtage fakturaer. Det kan ske enten gennem det danske NemHandelssystem eller det europæiske PEPPOL system. Tilmelding sker fra linket e-faktura på siden Overblik.
NemHandel aktiveres med et klik og så kan kan dine leverandører sende faktura til dig via dit CVR nummer.
PEPPOL kræver lidt flere trin. Simpelt Regnskab anvender Sproom som underleverandør til e-faktura og før tilmeldingen til PEPPOL kan gennemføres, skal du acceptere en aftale om at Sproom kan agere som mellemmand i forbindelse med modtagelse i PEPPOL netværket. Aftalen sendes til dig på mail.
Accepten er modtaget, når du lander på Sprooms log ind side (hvis du ikke allerede er logget ind i Sproom). Der går op til 5 minutter, før vi får besked. Derefter kan du modtage elektroniske faktura via PEPPOL netværket.
Alt du skal bruge i et nemt regnskabsprogram til selvstændige. Første måned er gratis.