Ændring af kontoplanen
Kontoplan
Med Simpelt Regnskab får du en enkel og overskuelig kontoplan, specielt lavet til små virksomheder. Der kan dog være grunde til at tilføje flere konti, f.eks. nye udgiftskategorier, en særlig gældspost eller en ekstra bankkonto.
Fra Indstillinger under punktet Kontoplan i højre side, er det muligt at tilføje nye konti. Afhængig af kontotypen, vises en række valgmuligheder, der påvirker hvordan kontoen indregnes i regnskabet.
Det er derfor vigtigt at tage sig tid til at overveje mulighederne.
Flere bankkonti eller kasse
En konto til kontanter (f.eks. en bankkonto mere eller kasse) oprettes ved at vælge Omsætningsaktiver i type og aktivere Betalingsmiddel
- Vælg Indstillinger øverst på siden
- Tryk Kontoplan i listen til højre
- Klik på Ny konto og vælg Omsætningsaktiver som type
- Giv kontoen en titel, f.eks. "Kasse" og sæt betalingsmiddel til Ja
- Tryk Gem
Nu er kontoen klar til brug og kan ses under Regnskab.
Regnskabsprogram med alt du skal bruge
Simpelt Regnskab giver dig et let og overskueligt regnskab, så du får mere tid til din forretning. Kun 139,- / måned ved årlig betaling.
Skabt til selvstændige
Simpelt Regnskab er lavet fra bunden med udgangspunkt i firmaer som dit, så der bliver mere tid til både dine kunder og dig selv.
Adgang til alt, overalt
Gratis support, indbygget momsafregning og årsregnskab. Gem bilag i skyen og send elektroniske fakturaer. Fra computer, mobil og tablet.