Funktioner Pris Hjælp Log ind

Kom godt i gang som selvstændig

At starte sit eget firma er en stor beslutning.
Med Simpelt Regnskab er bogføringen enkel og ligetil.

Virksomhedssform

En enkeltmandsvirksomhed er den letteste måde at starte, men du hæfter personligt. Et ApS er adskilt fra ejerne, men kræver til gengæld startkapital.

Enkeltmandsvirksomhed og PMV

Kan kun have én ejer og du hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser. Du kan hæve penge i virksomheden og betaler personskat af overskuddet.

Enkeltmandsvirksomheder skal udarbejde regnskab, men ikke indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen.

Interessentskab (I/S)

Hvis I vil starte et firma sammen, kan interessentskab være en god idé. Et interessentskab kan kaldes en udvidet form for enkeltmandsvirksomhed med flere ejere.

Et I/S skal holde regnskab og udarbejde skatteregnskab, men årsrapport skal kun indsendes, hvis alle ejere er selskaber.

Anpartsselskab (ApS)

Et anpartsselskab er juridisk adskilt fra ejerne, der kun hæfter for indskud. Selskabet betaler selskabsskat af overskud. I et selskab er du ansat og skal udbetale løn til dig selv.

Der kræves selskabskapital på mindst 20.000,- (dog ikke IVS) og selskabet skal indsende årsrapport.

Moms med eget firma

Moms er en afgift til staten på 25% af salgsprisen. Som virksomhedsejer, skal du opkræve moms ved salg og kan få tilbagebetalt momsen på udgifter

Momsregistrering

Din virksomhed skal momsregistreres, hvis du sælger for mere end 50.000 kr. ekskl. moms om året. Det kan dog ofte betale sig at registrere sig med det samme, især hvis du sælger til andre virksomheder.

Hvis du sælger momsfri ydelser, f.eks. sundhedspleje, skal du ikke betale moms, men i stedet den såkaldte lønsumsafgift.

Momsregnskab

Når du sælger, skal du normalt lægge 25% salgmoms oveni prisen. Køber du varer eller ydelser til virksomheden eller til videresalg, kan du som regel trække købsmomsen fra i dit regnskab.

Som momsregistreret skal du indberette moms til SKAT flere gange om året, og Simpelt Regnskab hjælper med beregning, så tallene er klar til indtastning.

Læs mere i vores guide til moms

Skat og løn

Når du har din egen virksomhed, skal du selv sørge for betaling af skat. Overskud i firmaet skal beskattes afhængig af virksomhedsform.

Enkeltmandsvirksomhed og PMV

I en enkeltmandsvirksomhed, kan du hæve fra virksomheden til dig selv. Du skal normalt betale personskat af hele årets overskud, uanset hvor meget du har hævet.

Hæver du penge til dig selv, skal du huske at der skal betales skat af pengene. Med Simpelt Regnskab får du hjælp til at udfylde den udvidede selvangivelse.

ApS og IVS

I et selskab, er du som ejer ansat og skal derfor udbetale løn, hvis du vil have penge ud. Der skal indeholdes og betales A-skat og AM-bidrag af din løn. Simpelt Regnskab gør det let at indtaste lønsedler til både dig og ansatte.

Selskaber betaler selskabsskat af et evt. overskud. Det kan være en fordel, men stiller større krav til både kapital og regnskab.

Læs mere i vores introduktion til løn og skat

Det koster ikke noget at prøve

Opret en konto og få fuld adgang i 30 dage, uden binding eller forpligtelser. Når prøveperioden er slut, vælger du selv, om du ønsker at fortsætte.

Opret en konto og kom godt igang

Hvad er Simpelt Regnskab?

Et regnskabssystem skabt til selvstændige, freelancere og små virksomheder. Siden 2009 har vi arbejdet på, at regnskabet skal kunne klares både hurtigt, enkelt og billigt.

Få bedre tid

Vi ved, hvor besværlig bogføring kan være. Vi har gjort det enkelt og ligetil, så du kan koncentrere dig om det, du kan lide. Dit fag.

Ingen overraskelser

Hold styr på indbetalinger og regninger og se hvordan året udvikler sig. Vi har ingen tilkøb, så prisen er den samme uanset dit behov.

Alt du skal bruge

Gratis support, momsafregning og årsregnskab. Gem bilag i skyen og send elektroniske fakturaer. Fra computer, mobil og tablet.

Mere om Simpelt Regnskab